Director's cut -
Direktørens eller Instruktørens sidste klip … - eller ?

Af Ole Østergård, Aabenraa Gymnasium og HF, april 2001

Indhold:

1. indledning
2. de 3 film fra undervisningen: Blade Runner, Natural Born Killers og Leon
3. Hollywood contra Europa
4. det danske og europæiske marked
5. vurderinger af fænomenet Director's cut
6. Director's cut og Nettet

Længe har jeg forbandet det øjeblik, hvor jeg sagde ja til Oles forslag om "Director's cut" som emne for filmundervisningen …
Det er ikke lykkes mig at finde et eneste sted, hvor en eller anden har skrevet noget (fornuftigt) om fænomenet, og det viser sig også, at det er mere kompliceret end som så …, men begrebet er jo i og for sig interessant nok, og man skal jo også forny sig. Derfor dette papir i mangel af bedre …!

Umiddelbart forbindes fænomenet "Director's cut" nok med forestillinger om instruktøren, der endelig får lov til at lave den version af filmen, som han finder kunstnerisk forsvarlig - efter ihærdig kamp med direktøren for selskabet, der har produceret filmen. Det hævdes, at det har været sådan med Blade Runner.
Ret hurtigt viser det sig imidlertid, at der kan være mange forskellige grunde til, at film udkommer i director's cut-versioner - eller for den sags skyld i andre versioner. En af hovedårsagerne til, at film foreligger i forskellige versioner, er landenes forskellige filmcensurlovgivning, og en anden hovedårsag er fremkomsten og udbredelsen af dvd'en (og laserdiscen). En tredje forklaring er naturligvis, at filmproduktion er et spørgsmål om at tjene penge, og nye versioner af en videofilm - Director's cut - kan jo sælge den næsten samme film igen. Film, der findes i forskellige versioner, er i øvrigt som oftest amerikanske …

Endelig sker det også, at gamle film udkommer i nyrestaurerede versioner. Faktisk har der i mange år været en hel niche her, idet det amerikanske distributionsselskab "Janus Films" i 1984 under navnet "Criterion Collection" satte sig for at udsende de vigtigste klassikere og nye film på laserdisc. Siden er der kommet et utal af laserdiscs i forskelligt udstyr (priser helt op til 1000 kr.) med alt muligt ekstra materiale føjet til de film, som den enkelte udgivelse har været genstand for (fra Orson Welles' "Citizen Kane", over "Silence of the Lambs" og "Se7en" til "From Dusk til Dawn" (Rodriguez og Tarantino er laserdisc-nørder)). Laserdisc-mediet er jo aldrig rigtig slået an i Danmark, men dvd-en kan jo næsten det samme. En del af Criterion Collections film findes også nu på dvd.

Blade Runner (1982 og 1992) - en af de få med repremiere i biografen.

10 år efter premieren på "Blade Runner" udsendte produktionsselskabet Warner Bros. en ny version kaldet "Blade Runner: The Director's cut", som til forskel for langt de fleste director's cut- versioner oven i købet havde biografpremiere - også i Danmark. Blade Runner er i sandhed en kultfilm. Den nye version adskiller sig ifølge "us.imdb.com" på i hvert fald 5 måder fra den gamle: (1) Deckards (Harrison Fords) (forklarende) voice over er væk, (2) der er tilføjet en scene med en enhjørning på 12 sek, mens Deckard spiller klaver, (3) en række voldsscener, som var i den europæiske udgave af den første Blade Runner, er væk, (4) lydsiden (soundtracket) er genmixet digitalt og (5) den oprindelige happy end, hvor Deckard flyver ud i landskabet med den kvindelige replikant er også væk.
Blade Runner findes også i andre versioner - se "us.imdb.com" - og det hævdes, at der en en dvd-udgivelse på vej bl.a. indeholdende et interview med selveste hr. Scott, hvor han bekræfter, at Deckard er en replikant, hvilket vi jo har gættet i undervisningen !
Det er i øvrigt overraskende, at filmskribenten Chr. Braad Thomsen i bogen "Drømmefilm" ikke omtaler, at der findes i hvert fald 2 versioner af filmen, men læs i øvrigt hans udmærkede anmeldelse (se s. 347ff i "Drømmefilm", 2000).

PS: Goggle-søgning på "interview+ridley scott+director's cut+blade runner" gav 417 henvisninger !

Natural Born Killers (1994 og 1995) - en anden film på dvd

Director's cut-version af "Natural Born Killers" (NBK) er ikke udgivet af Warner Bros., som producerede biografversionen af Oliver Stones kontroversielle film, "NBK". Den er derimod udgivet af Vidmark Video. VHS-versionen indeholder den oprindelige "ucensurerede" - på amerikansk "unrated" - version af "NBK" plus et ekstra bånd på 63 min, som indeholder en række fraklip, gruppen Nine Inch Nails sang "Burn" og noget "making of"-materiale (interviews med Stone og nogle af skuespillerne).
Directors- cut-versionen indeholder ca. 150 shots, som blev klippet fra for at Warner Bros. kunne få en R-rating - og ikke en NC-17-rating (se under afsnit 3 Hollywood contra Europa), samt en anden slutning.
De 150 skud stammer iflg. "http://us.imdb.com/cache/title-more/alternate-versions+58606" fra 18 scener

PS: Goggle-søgning på "interview+stone+natural born killers+director's cut" gav 357 henvisninger !

Leon (1994 og 1994) - to instruktørversioner af samme film

I gennemgangen på klassen så vi en længere version af "Leon" end den oprindeligt lancerede i biografen. I alt 6 scener var føjet til - nogle mere voldelige og nogle scener, hvor der måske mere end antydes noget med et kærlighedsforhold - og sex ? - mellem Leon og Mathilde (bl.a. scenen på en restaurant, hvor Mathilde udbryder: "Jeg elsker dig "). Endelige var der også scener af anden karakter bl.a. den med "ringtricket", som gør, at man forstår slutscenen lidt bedre - her udføres ringtricket jo !
I undervisningen var vi måske lidt hurtige på aftrækkeren, da vi påstod, at den korte version var til det amerikanske marked … Jeg har nemlig fundet et interview med Luc Besson på Nettet (http://film.guardian.co.uk./Guardian_NFT/interview/0,4479,153490,00.html), hvor han siger forskelligt om Leon. For det første afviser han, at der er "something sexual" i filmen. Besson siger: "They're (Leon og Mathilde oø) both 12 years old, in their minds, and they're both lost and they love each other. And the rest is your problem …".
Intervieweren spørger så, hvorfor Besson lavede en director's cut-version, og det overraskende svar lyder sådan her: "I was happy with the first one, it was mine, my director's cut, no one asked me to cut it. But at the same time you still have 25 minutes that nobody has seen. I think it was in the beginning of the summer, in the summer France is like a desert, the people are on the beach, but there are some poor guys who stay in the cities to work, so we decided to make a long version, an extended versioin, to play in a just few theatres for the people who stayed. Why are you laughing ? It's true !".
Hvis det er sandheden, og hvorfor skulle det ikke være det, så føjes der jo endnu et lille stykke til begrebet director's cut.

PS: Google-søgning på "interview+luc besson+leon+director's cut" gav135 henvisninger !

Konklusion:

Som det fremgår af ovennævnte gennemgang af de 3 film er der mange forskellige grunde til, at en film udkommer ved en senere lejlighed i en anden version. Faktisk synes der ikke at være noget generelt billede af, hvorfor og hvordan det rent faktisk sker. Selvfølgelig er der altid spørgsmålet om at tjene penge. Filmproduktion er i hvert fald ofte et spørgsmål herom. Hertil kommer så selvfølgelig, at filminstruktøren af hensyn til publikums forventede reaktioner bliver tvunget til at skære en film ned - også i den professionelle verden må man dræbe ("kill your darlings") ! Der kan dog også være tale om, at instruktøren af egen fri vilje skærer sekvenser bort, der så siden hen finder vej til en dvd-skive som ekstra materiale. Men i det hele taget er det ikke ganske klart, hvor ofte der egentlig er tale om, at instruktøren har været involveret i udgivelsen af en ny version af en film.
I denne forbindelse skal man også være opmærksom på, at der kan være forskel på biograf-, video- og dvd-versionen i det enkelte land - og landene i mellem !

"Man kan sige, at i amerikansk film kommer underholdning i første og sjælegranskning i anden række - om overhovedet. I europæisk film kommer sjælegranskning først, dernæst underholdning - om overhovedet"
(sagt af den tjekkisk fødte, amerikanske filminstruktør, Milos Forman, på Berlin-festivalen i 1998)

Der er meget stor forskellig på amerikansk film - som altid sættes lig med Hollywood, hvilket ikke er helt retfærdigt, for der produceres også "independent-film" i USA - og europæisk film. Også filmbranchen bliver mere og mere globaliseret, så der ses også mange eksempler på europæiske film, der minder om de store Hollywood-produktioner, men generelt er det sådan, at amerikansk og europæisk film adskiller sig på den måde, at man i USA laver film for at lave forretning - i Europa laver man film for at lave kunst. Således er størstedelen af europæisk filmproduktion støttet af staten eller EU, hvorimod statsstøtte ikke kendes i USA.
Amerikansk film fylder alligevel 80-90 % af det europæiske marked, mens europæisk film kun fylder en kvart procent af det amerikanske. Er amerikanske film virkelig så meget bedre end de europæiske, kan man spørge, og spørger man publikum, synes svaret jo givet ved billetlugerne.

Men hvad betyder denne konstatering så for begrebet Director's cut ?
For amerikansk film betyder det selvfølgelig, at det amerikanske hjemmemarked er det vigtigste for salget af filmen. Det betyder igen, at filmen skal leve op til "censuren", som ikke er statslig, men foretages af CARA - The Classification and Rating Administration. Systemet er etableret 1.11.1968 og sponsoreres af the Motion Picture Association of America og the National Association of Theatre Owners for at give forældre vejledning mht. de eventuelt skadelige film, der vises i biograferne. Der er altså ikke tale om censur, og for eksempel voldelige film kan godt forekomme, så får de blot en "NC-17" - filmen bør ikke ses af børn og unge under 17 alene. Oliver Stone klippede scener ud af "Natural Born Killers" for ikke at få en "NC-17", men kun en "R" - "restricted" - hvilket vil sige, at filmen ikke bør ses af unge under 17 med mindre de er i følgeskab med voksne. R'et kan skyldes scener med grimt sprog (fuck !), vold, sex eller narkotikamisbrug. Til gengæld var der jo så ikke noget i vejen for at udgive de fraklippede scener på dvd/laserdisc.
Sådan ser det frivillige amerikanske "censur"-system ud:
Voluntary Movie Rating System

Også i Europa har man jo censur, som så til gengæld er statslig. Efter sigende er den engelske meget streng, hvorimod den dansk er mere liberal. Faktisk må alle film i Danmark ses af børn over 7 år, hvis de blot ledsages af en person over 18 år. Medierådet, der udøver censuren i Danmark, arbejder med 4 kategorier: A (i grøn trekant): tilladt for alle, 7 (i grøn trekant): tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år, 11 (i gul firkant): tilladt for børn over 11 år og 15 (i rød cirkel): tilladt for børn over 15 år.

Jeg kender ikke fantastisk meget til forskellene … - kun kan man ofte konstatere, at forskellige film findes i forskellige længde også på det europæiske marked. Det har formodentlig noget med censurlovgivning at gøre, men der kan sagtens også være andre mere jordnære forklaringer. For DVD-mediet spiller det en rolle, at den samme dvd kan distribueres og sælges i mange lande med indbyggede relevante undertekster. Her kommer den strengeste censurlovgivning så til at bestemme indholdet ! Der er ikke megen kunstnerisk respekt her ! Sandrew Metronome og andre distributionsselskaber forsøger at presse produktionsselskaberne til ikke at lave slige narrestreger - forhåbentlig med held !
Vi ser helt bort fra det fænomen, at film forekommer for eksempel både på engelsk og fransk - Luc Bessons Le Grand Bleu/The Big Blue. Vi kender jo også fænomenet fra tysk tv, når John Wayne siger: "Hände hoch !".

"Filmen er meget bedre i Directors cut-versionen end i virkeligheden …" (sagt af Emil om Leon)

Det er naturligvis en smagssag om en film er bedst i Director's cut-versionen eller i "virkeligheden" - altså som den først er blevet lanceret. Det er ikke ofte, at en film ændres så meget, som der er tale om med "Blade Runner" - snarere er der tale om, at en del voldelige scener klippes ud af filmen af hensyn til censuren og sættes ind som ekstra materiale på for eksempel en dvd. Eller helt omvendt: voldelige scener tages ud, så den samme dvd kan udgives på hele det europæiske marked.

Det er dog ikke tvivl om, at der er penge i fænomenet "director's cut". Enhver filmnørd må have director's cut-version i samlingen !
Der er heller ikke tvivl om, at udbredelsen af fænomenet DVD - Fonas dvd-afdeling er nu større end deres video-afdeling ! - vil betyde forøget salg og opmærksom hed omkring de enkelte film. Tag som et eksempel dvd'en med Susanne Biers film "Den eneste ene" - et ret primitiv udgivelse, men som alligevel indeholder "fraklip, biografier og filmografier, materiale om Burkino Faso, hits fra filmens soundtrack, trailer til filmen, undertekster på dansk, norsk og svensk samt dolby surround-lyd og 16:9-gengivelse". Alt i alt langt flere muligheder end en traditionel købevideo giver.

En søgning på søgemaskine Google på "director's cut" gav 107.000 henvisninger, så der er nok at tage fat på, og antallet bekræfter vel også fænomenets "popularitet". Er man interesseret i diretor's cut-versioner af film - og det bør man vel være, når man måske skal til eksamen heri ! - er "www.us.imdb.com" jo stadig et godt bud: gå ind på den enkelte film og find ud i venstre margin linket til "alternate versions".
En anden hjemmeside med materiale herom er: http://www.directorscut.com/specialeditions.htm
Til gengæld er den danske:www.directorscut.dk kun et sted, hvor man sælger plakater, men det kan jo også være godt nok - bare ikke til eksamen !

Ole Østergård