Ole Bornedal om filmundervisningen i gymnasiet ...



Spørgsmål:
Shakespeare er den eneste forfatter, der er nævnt i fagbekendtgørelserne. Hvad, ville du synes, var et must - hvis du skulle bestemme ?
Ole Bornedals svar:
Hvis man skal læse Shakespeare, så ville jeg mene, at man også skal se Frank Capra, hvis man vil lære noget om amerikansk nutidshistorie - så skal man se Bergman og italiensk neorealisme. Filmundervisning nu om dage er jo sådan noget med: Nå hvaffor nogle film har I så lyst til at se i dag ? Og så sætter man nogle krydset og snakker lidt om det og laver sådan en symbol-noller-analyse på dem, og det er bare ikke interessant. For det er uinteressant, hvad eleverne vil se.
Man kan sagtens lave et arbejdsapparat, som virkelig ville være en kulturbombe af et arbejdsapparat til gymnasiet - hvor man meget nøje definerede film op gennem historien, som skulle vise eleverne nogle specifikke kulturer, men også det filmsprog, som er født i forskellige epoker, og som er det sprog, de ser essensen af i dag, når de sidder og ser nye film eller MTV og tror, alting er nyopfundet. Altså en lære om filmsproget, som er det sprog, de lytter mest til i dag


(Gymnasieskolen, 4. februar 1999, 82. årgang nr. 3)

tilbage til filmsiden